Der skal også laves og sendes takkekort til konfirmation

Der er ingen vej udenom. Konfirmationen er afholdt og veloverstået. Din søn eller datter er lykkelig for både gaver og fest, og du er selv ligeså udmattet som du er tilfreds, men der mangler stadig noget. Nogle af dine gæster kan være kommet langvejsfra, og andre kan have givet pengegaver og blomsterhilsner. I alle tilfælde skal de også have deres tak for at have været med til at gøre festen til noget særligt, og det er her takkekort til konfirmation kommer ind i billedet.

Den lette løsning til takkekort

Hvis du er typen, der meget gerne vil følge traditionen på trods af, at du egentlig gerne vil kunne kalde de mange strabadser et lukket kapitel af dit liv, er der også lette løsninger, hvad angår takkekort til konfirmation. Du behøver faktisk ikke andet end at tænde for din computer og have en god farveprinter ved hånden, da der rundt omkring på nettet ligger masser af gode bud på gratis takkekort i anledning af konfirmation. Du printer kortet ud og signere det. Det er måske ikke så personligt, men det er ikke desto mindre en løsning, der virker mere gennemtænkt og traditionel end at sende en sms eller mail, som vist er det eneste, der kan betragtes som værende mindre arbejde i.

Få andre til at lave dine takkekort til konfrimation

Som ved næsten alt andet ved en konfirmation, er takkekort også noget, du om ikke andet kan købe dig ud af, hvis dine sidste kræfter virkelig er brugt op, og du hellere vil punge lidt ekstra ud end at stresse dig selv yderligere. Her kan du få lavet både de fineste og flotteste kort, hvor det samtidig ser ud som, at du selv har været i gang med saksen og limen. Hjemmelavede kort kan købes til omkring 15 kr. stk. På følgende link, at du bestille dine egne takkekort.
Takkekort behøver dog ikke nødvendigvis at have et hjemmelavet præg, og du kan i stedet købe nogle ganske almindelige kort og konvolutter i dit nærmeste supermarked eller din boghandel og skrible et par hurtige ord ned.

Kreativt takkekort

For nogle er det jo ligefrem en kreativ fornøjelse at sidde og lave de sidste strøg i det maleri, der har været en vellykket konfirmation. Du kan selv købe pap, papir, glimmer og glans ind i største stil for at få lavet nogle virkelige personlige små skriblerier og kreative ideer, der varmer gæsternes hjerte, næste gang de tjekker post. Takkekort på baggrund af konfirmation kan ligesom indbydelser, bordkort og pynt være en del af et større tema, som der bestemt hverken skal spares eller bruges mindre tid på. I sidste ende handler det om, hvad der passer til dig og konfirmanden. Her kan du se en video om, hvordan du laver dit eget takkekort. Bemærk, at det egentlig er invitation til bryllup, men det kan sagtens bruges til konfirmation:

Find mere inspiration på undersiderne:

Del denne artikel med andre: