Når nu forældrene har brugt en masse ressourcer og energi på konfirmationen, gæsterne er kommet fra nær og fjern, der er modtaget både penge og gaver, har været lækker mad og underholdning, er det næsten obligatorisk, at der også holdes en takketale til konfirmation. Det er festens hovedperson, nemlig konfirmanden, der skal stå for denne takketale til konfirmation.

Det er først og fremmest givet, at konfirmanden bør vise sin taknemlighed overfor sine forældre, som har lagt et stort stykke arbejde i festen. Forældrene takkes også for det liv konfirmanden har haft hidtil. Dernæst takkes gæsterne for, at de kom og for gaverne.

Hvad skal der siges?

Tak til mor og far (Pap forældre)

En tak for alt det gode du har gjortDer skal tildeles en helt særlig tak til forældrene. Det er formentlig dem, der har stået for og betalt festen og derfor skal de takkes for hårdt slid i forbindelse med konfirmationen. Dernæst skal der takkes for det liv de har været med til at give konfirmanden hidtil. Der kan nævnes en lille historie om ders hjælpsomhed igennem årene. Fx “far har brugt millioner af kroner på benzin, så han kunne køre mig til ridestævner, selvom han har allergi for hestehår”. “Mor er der altid for mig, når jeg har brug for hende. Når far er på forretningsrejse, sover jeg altid i hans seng og så falder mor og jeg i søvn til de unge mødre i tv”.

Tak til søskende

Søskene skal også takkes og dertil kan fx siges; “Lasse, selvom du kan være den irriterende lillebror, der roder i mine ting, så er du den bedste lillebror man kan tænke sig”. fx “Ida, jeg vil sige dig stor tak for lån af alt dit lækre tøj, make up, smykker og højhælet sko. Undskyld, at jeg kom til, at tabe din mascara i toilettet. Lasse og ida, jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden jer”.

Tak til andre personer

Hvis der er en ekstra person, du vil takke kan du det. Fx “Jeg vil også sige stor tak til moster, da hun har hjulpet mig med talen og altid tager mig med ud på oplevelser”.

Tak til gæsterne

“Tak fordi i ville komme til min konfirmation, det er jeg glad for. Tusind tak for alle gaverne. Det er virkelig overvældende”.

Hvis det er alt for grænseoverskridende, at rejse sig og sige tak til alle de mennesker, så kan der i enkelthed siges “Tak til jer alle sammen. Mor og far, jeg elsker jer. Tak”

Alternativ til en takketale

Det kan være, at du som konfirmand er meget kreativ, men ikke har mod på, at holde en tale foran en stor forsamling. Derfor kan du i stedet skrive en takkesang, som slutter festens måltid af med.
Få flere ideer på denne artikel: Takkesange til konfirmation.